Søg en praktikplads som copywriter hos Fauna
Brænder du for at skrive tekster og få en praktikplads i en startup? Og vil du udvikle og udfolde dine faglige og teoretiske kompetencer inden for tekstforfatning i et lærerigt praktikforløb? Så tager vi imod dig med åbne arme som vores nye copywriter. Din hverdag bliver alsidig med forskelligartede opgaver, projekter og gøremål; den ene dag deltager du i et arrangement i AU’s iværksættermiljø, og dagen efter nørder du med vores tekster på kontoret. Du skal derfor være omstillingsparat og trives i et miljø, hvor der er fart over feltet.