Fauna logo png.

Overvægtige hunde: Har din bedste ven taget på?

Picture of Fauna

Fauna

Har du en overvægtig hund?

Overvægt defineres som et overskud af kropsfedt. Dette overskud opstår som en kombination af øget energiindtag og nedsat energiforbrug (ingen motion). Det er ikke unormalt, at hunde lider af overvægt men det kan have stor negativ betydning for deres velvære. Første skridt er altid at få vejet sin hund hos dyrlægen og derefter udarbejdet en kostplan i fællesskab. Hvis du er usikker, kan du starte med at føle på hundens ribben – kan du kun svagt føle dem, anbefaler vi, at du kontakter din dyrlæge. Omtrent 40 % af de danske hunde er overvægtige, og tendensen er desværre stigende. Overvægt medfører mange følgesygdomme hos hunde, som eksempelvis forværrede symptomer ved hjertesygdomme, ledproblemer, sukkersyge eller diskusprolaps. Dertil kan det være risikofyldt at bedøve en overvægtig hund, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på hundens størrelse. Overvægt hos hunde kan nedbringe hundens levetid og samtidig forringe livskvaliteten, da det både slider på knogler, muskler og organer.

Alder og foder for overvægtige hunde

Hundens alder kan spille en rolle ved overvægt. Ældre hunde har oftest brug for mindre foder end unge hunde. Det er derfor vigtigt at fodre sin hund efter alder. Eks. hvalpefoder til hunde < 1 år, voksenfoder til hunde 1-7 år, seniorfoder til en hund > 7 år.

Følgesygdomme ved overvægtige hunde

Hundeejere bærer en stor del af skylden for overvægt hos hunde. Ofte synes folk, at det er synd, at hunden ikke skal have det samme mad som os, og fodrer den derfor med rester fra middagsbordet. Vores mad er ikke egnet som hundefoder, og bidrager voldsomt til hundes overvægt. Man gør derved hunden en bjørnetjeneste, hvis man ikke ignorerer tiggeri ved bordet. Herunder har vi samlet en liste over de mest almindelige følgesygdomme og fakta om overvægtige hunde:

  • Overbelastning af led/gigtproblemer
  • Sukkersyge
  • Hudproblemer
  • Hjertesygdomme
  • Varmeintolerance
  • Steriliserede og kastrerede hunde har større tendens til overvægt end intakte hunde.
  • Visse racer har mere tendens til overvægt end andre. Her kan især nævnes hunde af retrieverracen (Labrador, Flatcoated etc.)
  • Generelt lever overvægtige hunde op til 2 år kortere end normalvægtige hunde. Årsagen til overvægt skal findes både hos hunden selv, men også i det miljø den opholder sig.

Hundens køn er også en faktor. Tæver har større tendens til overvægt end hanhunde. Er man i tvivl, om ens hund er overvægtig bør man lade sin hund veje og undersøges hos dyrlægen, hvorefter man i fællesskab kan udfærdige en kostplan for hunden.