Størrelse
Lille
Temperament
Mildt
Pelspleje
Lille
Aktivitetsniveau
Lavt
Den franske bulldog er en lille hund, der kan vokse til en højde på 30 cm og en vægt på 8-15 kg. Den franske bulldog har en kort pels og findes i farverne mørk brindlet (strippet pels), sort med hvide mærker, broget eller fawn (brun med mørkt ansigt). Den franske bulldog, med sit glade humør, er en rigtig charmør. Den franske bulldog er desuden den mest populære hunderace blandt byfolk. Den kan tilpasse sig de fleste miljøer og kræver ikke meget motion, hvilket gør hunderacen perfekt til at bo i lejligheder.
Den franske bulldog stammer fra den engelsk bulldog. I 1800-tallet blev adskillige blodige sportsgrene gjort ulovlige i England. Dermed mistede den engelske bulldog også sin funktion da den førhen blev brugt i tyrekampe. Man krydsede den engelske bulldog race med en terrier race, som blev anvendt til at fange rotter, hvilket reducerede bulldoggens størrelse. Den nye hunderace blev kendt som ”legetøjsbulldoggen” (toy bulldog på engelsk).
På dette tidspunkt var britiske kniplerske, pga. den industrielle revolution, nødsaget til at flytte fra den engelske by Nottingham til Normandiet i Frankrig. Her bragte de den nye bulldog race med sig. Denne nye hunderace blev meget populær og man begyndte at importere hunderacen fra England. Her blev racen avlet videre med nye terriergener, som gav den franske bulldog de velkendte strittende øre. Desuden skiftede racen navn til ”Bouledogue Francais”, som vi på dansk kender som fransk bulldog.
Den franske bulldog er desværre en hund med mange sundhedsproblemer, som bl.a. skyldes indavl. På grund af deres ulige struktur kan franske bulldogs ikke svømme og man skal derfor være varsom, hvis ens hund er i nærheden af vand. Eftersom man har avlet med hensigt på at fremskynde den franske bulldogs nuttede træk lider hunderacen også af vejrtrækningsproblemer, som især er til fare for hunden i varmt eller fugtigt miljø.
Desuden har den franske bulldog også tendenser til øjensygdomme, knæskalsrelateret problemer, hofterelateret problemer samt problemer relateret til rygraden. Husk at få dine hunde vaccineret. Se vores side om vaccination af hund for at lære mere om de typiske sygdomme man vaccinere imod. Hvis du vil have hjælp til at dokumentere vaccinationer og huske næste din næste aftale hos dyreklinikken kan du læse om og downloade vores app her.
På grund af dens temperament og aktivitetsniveau er den franske bulldog en perfekt hund for førstegangsejere. Desuden egner racen sig til alle slags hjem. Det er også derfor den franske bulldog er den mest populære hunderace til byfolk eftersom den helt fint kan bo i lejlighed. Hvis du er interesseret i at købe en fransk bulldog, kan du læse mere om racen hos Danmarks bulldog klub, hvor du også kan finde links til kenneler.